Forfatteren beskriver AI som et kreativt produktionsværktøj og en sparringspartner i arbejdet med tekst, billeder, lyd og video. Pointen er, at teknologien ikke fritager mennesker for ansvar, og at åbenhed om brugen af AI skaber tillid snarere end afstand.
Indlægget præsenterer KUGEL·visions AI Transparency Bible og AI Transparency Check som praktiske standarder for, hvornår AI-brug bør oplyses. Der skelnes mellem mindre tekniske forbedringer og indhold, der væsentligt ændrer virkelighedsindtrykket, og eksempler som RE-BULL og et coverbillede bruges til at vise principperne i praksis.
Jeg skjuler ikke min AI – jeg står på mål for den
Lyt / se her:
Lyt til episoden – eller læs refleksionerne nedenfor.
Når jeg fortæller, at jeg arbejder aktivt med kunstig intelligens som sparringspartner i stort set alle dele af min kreative og strategiske proces, oplever jeg sjældent, at det fører til en længere diskussion. Folk stiller ikke nødvendigvis en masse kritiske spørgsmål, og jeg møder heller ikke den skepsis, som man måske kunne forvente i en tid, hvor AI ofte bliver fremstillet som noget kontroversielt.
Jeg tror, det hænger sammen med, at jeg selv hviler i det.
Jeg præsenterer ikke brugen af kunstig intelligens som en hemmelighed, der skal afsløres, eller som noget problematisk, der kræver en undskyldning. For mig er AI et arbejdsredskab og en sparringspartner, som hjælper mig med at undersøge idéer, skabe struktur, udvikle koncepter og producere tekst, billeder, lyd og video. Derfor omtaler jeg det også på samme naturlige måde, som jeg ville fortælle, hvilket kamera, redigeringsprogram eller produktionsværktøj jeg har anvendt.
Måske er det netop derfor, samtalen sjældent bliver dramatisk. Når jeg ikke selv ser noget odiøst i brugen af AI, inviterer jeg heller ikke andre til at opfatte det sådan. Det betyder ikke, at teknologien er uden dilemmaer, eller at alle former for brug er uproblematiske. Men det betyder, at udgangspunktet for samtalen bliver et andet. I stedet for at begynde med mistanke kan vi begynde med ansvar, faglighed og nysgerrighed.
Der går efterhånden ikke mange arbejdsdage, uden at kunstig intelligens er en del af min proces. Nogle dage bruger jeg den til research og idéudvikling. Andre dage hjælper den mig med at strukturere komplekse problemstillinger, udvikle visuelle koncepter eller producere billeder, video og lyd. På mange måder er AI blevet et arbejdsredskab på linje med kameraet, computeren og den software, jeg allerede anvender i mit daglige arbejde.
Fra august 2026 bliver kravene til gennemsigtighed omkring AI-genereret og AI-manipuleret indhold en mere synlig del af den digitale virkelighed. Det betyder, at virksomheder og indholdsproducenter i højere grad skal forholde sig til, hvornår brugen af kunstig intelligens bør fremgå tydeligt. For nogle vil det sikkert opleves som endnu et regelsæt, der skal forstås og omsættes til praksis. For mig ligger det i naturlig forlængelse af den måde, jeg allerede arbejder på.
Jeg ser det anderledes.
For mig er udviklingen ikke et brud med den måde, jeg arbejder på, men en naturlig forlængelse af noget, jeg allerede har forsøgt at praktisere gennem længere tid. Jeg har aldrig haft et ønske om at skjule, at kunstig intelligens spiller en væsentlig rolle i mit arbejde. Tværtimod har jeg ofte vist processen bag det færdige resultat. Jeg har delt de værktøjer, jeg bruger, fortalt om de mange eksperimenter, der ligger bag en færdig video, et billede eller en tekst, og beskrevet de overvejelser, der fører frem til de løsninger, som til sidst bliver offentliggjort.
For mig har processen altid været en del af historien. Ikke fordi alle nødvendigvis interesserer sig for teknologien, men fordi åbenhed skaber tillid.
AI er et værktøj – ikke en afsender
Jeg ser grundlæggende kunstig intelligens som et produktionsværktøj, ikke som en afsender. AI kan hjælpe mig med at arbejde hurtigere, undersøge flere muligheder og udfordre mine egne idéer. Den kan foreslå formuleringer, skabe billeder og analysere store mængder information på få sekunder. Men den kan ikke tage ansvar for det, der bliver offentliggjort.
Den kan ikke afgøre, om et budskab er rimeligt, om en konklusion holder, eller om en løsning er den rigtige for en kunde. Den kan heller ikke mærke, om en formulering rammer forkert, om et billede skaber en utilsigtet association, eller om et budskab mangler den menneskelige forståelse, som situationen kræver.
Det ansvar kan ikke automatiseres. Det ligger fortsat hos mennesker.
Måske er det netop derfor, jeg aldrig har været særligt optaget af spørgsmålet om, hvorvidt AI erstatter mennesker. Efter min opfattelse er det det forkerte spørgsmål. Det interessante spørgsmål er snarere, hvordan mennesker vælger at bruge teknologien. De samme værktøjer kan bruges til at skabe gennemtænkt kommunikation eller til at producere indhold uden refleksion. Forskellen ligger ikke i teknologien, men i de valg, der træffes undervejs.
Derfor har jeg heller aldrig oplevet AI som en genvej til at slippe for det menneskelige arbejde. Tværtimod. Jo mere avancerede værktøjerne bliver, desto vigtigere bliver det menneskelige blik. Det er stadig mennesker, der skal stille de rigtige spørgsmål, træffe de vanskelige valg og stå på mål for det færdige resultat.
Teknologien kan accelerere processen. Den kan ikke overtage dømmekraften.
Transparens er ikke det samme som afstand
Noget af det interessante ved debatten om kunstig intelligens er, at vi let kommer til at blande produktionsform og autenticitet sammen.
Hvis en tekst er udviklet med støtte fra kunstig intelligens, betyder det ikke nødvendigvis, at holdningen er kunstig. Hvis en stemme er genereret på baggrund af min egen stemme, betyder det ikke nødvendigvis, at budskabet ikke er mit. Hvis et billede er skabt eller bearbejdet med kunstig intelligens, betyder det ikke nødvendigvis, at idéen bag er mindre menneskelig.
Teknologien kan være en del af produktionen uden at være ejer af indholdet.
Det afgørende er, om et menneske har tænkt, valgt, vurderet, redigeret og godkendt det færdige resultat. Det er også dér, ansvaret ligger.
For mig er transparens derfor ikke en måde at skabe afstand til arbejdet på. Det er det modsatte. Når jeg fortæller, hvordan noget er blevet til, gør jeg det tydeligt, at jeg har taget ansvar for processen. Jeg gemmer mig ikke bag teknologien, og jeg lægger heller ikke ansvaret over på den.
Derfor har KUGEL·vision udviklet AI Transparency Bible
I takt med at AI er blevet en stadig større del af mit arbejde, har jeg oplevet et behov for at skabe nogle klare principper for mig selv og for KUGEL·vision.
Ikke fordi lovgivningen krævede det, men fordi jeg ønskede en konsekvent måde at arbejde på.
Hvornår er det relevant at fortælle, at AI har været brugt? Hvornår giver det værdi for modtageren? Og hvornår bliver mærkning blot støj, fordi teknologien kun har været anvendt til mindre tekniske forbedringer uden betydning for indholdets karakter eller troværdighed?
De spørgsmål førte til udviklingen af AI Transparency Bible · KUGEL·vision · Version 1.0.
Biblen er ikke tænkt som en samling regler, der skal gøre arbejdet tungere. Den er en arbejdsstandard. Et fælles sprog for, hvordan KUGEL·vision arbejder ansvarligt med kunstig intelligens, og et redskab til at træffe ensartede beslutninger på tværs af projekter.
Den bygger på tre grundlæggende principper.
- Det første er transparens. Vi fortæller åbent, når kunstig intelligens har haft en væsentlig betydning for det færdige indhold.
- Det andet er menneskelig ansvarlighed. AI kan bidrage til produktionen, men det er mennesker, der træffer beslutningerne og står på mål for resultatet.
- Det tredje er proportional mærkning. Vi mærker ikke alt. Vi mærker det, der er relevant for modtagerens forståelse.
Den sidste pointe er vigtig, fordi transparens ikke bliver bedre af at være mekanisk. Hvis alt mærkes ens, risikerer de vigtige oplysninger at drukne i støj.
Vi behøver ikke mærke alt
Jeg mener ikke, at enhver brug af kunstig intelligens automatisk kræver en særlig oplysning.
Hvis AI alene har været anvendt til korrektur, beskæring af et billede, støjreduktion, farvejustering eller andre mindre tekniske forbedringer, ændrer det ikke nødvendigvis indholdets karakter. I de tilfælde vil en særskilt mærkning ofte være irrelevant for modtageren.
Anderledes forholder det sig, når AI skaber eller væsentligt ændrer et billede, en video eller en stemme på en måde, der kan påvirke modtagerens forståelse af virkeligheden.
Hvis en virkelig person tilsyneladende siger eller gør noget, som aldrig er blevet optaget, er gennemsigtighed afgørende. Det samme gælder, hvis en fotorealistisk scene fremstilles som dokumentation for noget, der ikke har fundet sted, eller hvis et eksisterende billede ændres så væsentligt, at dets betydning forskydes.
Et godt eksempel er coverbilledet til denne blog. Billedet er et fotografi af mig, hvor kunstig intelligens udelukkende har været anvendt til at forbedre lyssætningen og placere de fire AI-transparenskort mellem mine hænder. Kortene er designet af mig som en del af KUGEL·visions AI-transparensunivers, og AI har alene hjulpet med at integrere dem naturligt i billedet. Min fremtoning, mit ansigtsudtryk og situationen er ikke ændret, og billedet giver derfor ikke et misvisende indtryk af virkeligheden. Da jeg vurderede billedet med AI Transparency Check, var konklusionen, at en særskilt AI-mærkning ikke var nødvendig. AI har bidraget til den visuelle præsentation, men har ikke ændret billedets dokumentariske karakter eller budskab.
Her handler mærkning ikke om teknologi for teknologiens skyld. Det handler om kontekst, troværdighed og risikoen for misforståelse.
Jo større risiko der er for, at modtageren opfatter indholdet som dokumentation for virkeligheden, desto vigtigere er tydelig oplysning.
Fra principper til praksis
En standard er kun værdifuld, hvis den også kan bruges i hverdagen.
Derfor har jeg udviklet The Clarity Library · Resource 001 – AI Transparency Check.
Det er et gratis arbejdsværktøj, som hjælper virksomheder, kommunikatører, undervisere og content creators med hurtigt at vurdere, hvornår AI-oplysning er relevant.
Værktøjet stiller en række enkle spørgsmål. Kan indholdet forveksles med en virkelig person, begivenhed eller situation? Er et foto, en video eller en lydoptagelse væsentligt ændret? Er billedet, stemmen eller videoen hovedsageligt skabt med kunstig intelligens? Har et menneske vurderet, redigeret og godkendt resultatet?
Formålet er ikke at skabe mere bureaukrati. Tværtimod. Formålet er at gøre ansvarlige valg lettere og skabe en mere ensartet praksis.
Det er også derfor, værktøjet ligger i The Clarity Library. Biblioteket er tænkt som et sted, hvor refleksion bliver omsat til noget, der kan bruges. Ikke kun tanker om ansvarlig AI, men konkrete redskaber, som kan støtte bedre beslutninger i praksis.
RE-BULL er et godt eksempel
Et konkret eksempel er arbejdet med RE-BULL, den fiktive karakter, jeg har udviklet som en del af KJØs visuelle univers.
Ingen vil forveksle ham med dokumentarisk virkelighed. Han er tydeligt en karakter i et kreativt univers. Alligevel er han udviklet ved hjælp af kunstig intelligens, og derfor er det naturligt for mig at fortælle det.
Det samme gælder tegnede karakterark, visuelle universer og flere af de produktionsbilleder, jeg arbejder med. I nogle af disse tilfælde vil mærkning måske ikke være strengt nødvendig. Men jeg kan stadig vælge at oplyse om brugen af AI, fordi transparens ikke kun handler om minimumskrav. Den kan også være en del af den måde, man ønsker at præsentere sit arbejde på.
RE-BULL viser for mig, at kunstig intelligens sagtens kan bruges kreativt, ansvarligt og transparent på samme tid. Åbenheden fjerner ikke værdien af idéen eller arbejdet bag. Den gør blot produktionsformen tydelig.
Transparens er en del af kvaliteten
Et konkret eksempel er arbejdet med RE-BULL, den fiktive karakter, jeg har udviklet som en del af KJØs visuelle univers.
Ingen vil forveksle ham med dokumentarisk virkelighed. Han er tydeligt en karakter i et kreativt univers. Alligevel er han udviklet ved hjælp af kunstig intelligens, og derfor er det naturligt for mig at fortælle det.
For mig er transparens derfor ikke noget, der skal lægges oven på kvaliteten. Den er en del af kvaliteten. Når modtageren får mulighed for at forstå, hvordan noget er blevet til, styrker det tilliden til både processen og afsenderen.
På tværs af KUGEL·visions produktioner kommer du derfor fremover til at møde denne formulering:
KUGEL·vision anvender kunstig intelligens som kreativt produktionsværktøj.
Indholdet er menneskeligt udviklet, vurderet og godkendt.
Den sætning er ikke skrevet for at distancere mig fra teknologien. Den beskriver tværtimod mit forhold til den meget præcist. Kunstig intelligens er en vigtig del af min værktøjskasse, men den ændrer ikke på, hvem der har ansvaret for det færdige resultat.
Jeg skjuler ikke min AI
Jeg tror ikke, at fremtidens mest troværdige kommunikation bliver den, hvor brugen af AI er skjult bedst muligt.
Jeg tror, den bliver skabt af mennesker og organisationer, som bruger teknologien bevidst, fortæller åbent om den og samtidig er villige til at stå på mål for deres valg.
For mig handler transparens derfor om noget langt større end AI. Den handler om tillid. Om at give modtageren mulighed for at forstå, hvordan et stykke indhold er blevet til, og om at vise, at teknologien aldrig fritager mennesker for ansvar.
Tværtimod gør den vores ansvar endnu vigtigere.
Derfor skjuler jeg ikke min AI. Jeg står på mål for den.
Hent AI Transparency Check
Som en del af The Clarity Library stiller jeg også en række officielle AI-transparensikoner til rådighed. De kan frit anvendes på hjemmesider, i artikler, præsentationer, videoer og andet digitalt indhold, hvor du ønsker at oplyse om brugen af kunstig intelligens på en enkel og ensartet måde.
Ikonerne er udviklet til at understøtte principperne i AI Transparency Bible · KUGEL·vision · Version 1.0 og kan bruges sammen med AI Transparency Check, hvis du ønsker en mere systematisk vurdering af, hvornår mærkning er relevant.
Du kan hente dem her nedenfor:
Læs selv mere på på EU-commisionens hjemmeside:
Skriv et svar